Højagercentret i en anderledes og corona tid
1.4.2021
Højagercentret i en anderledes tid.
Denne tid er anderledes for alle, også her på Højagercentret. Et hus, som plejer at summe af aktivitet og mennesker- beboere, familier og andre pårørende, frivillige, deltagere i forskellige aktiviteter samt personale, - er nu meget mere stille, end det plejer at være. Hoveddørene er låst, dørene til Aktivitetscentret er lukkede, billardbordet er dækket af, og der kommer ingen besøg.Højagercentret er stille og roligt, hvilket sjældent ses.
Ude i hjemmene er der en hyggelig stemning, og alle er glade og taknemmelige for, at vejret har været så forårsskønt det sidste stykke tid. Mange nyder det flotte vejr indefra, da det er koldt udenfor. Nogen går dog også en tur i Sansehaven eller på Sansestien.
På dronningens fødselsdag den 16. april deltog vi i fællessang - det blev en rigtig hyggelig stund og glæde i samvær og oplevelse.
Kontakt til pårørende er vi naturligvis behjælpelig med - telefon er en vigtig ting også evt. ved brug af app
Læs mere herover i spotboksen - En anderleders tid med COVID-19
Her på Højagercentret lægger vi vægt på at bevare en glad og hyggelig stemning med oplevelser. Vi er så heldige at blive beværtet med lækkerrier og senest i dag den 28.4. får vi alle romkugler fra Kirstens køkken. Alle hilsner varmer i hverdagen.
Frugt og Blomsterland - har foræret Højagercentret 100 orkideer, og som det ses var bilen fyldt til bristepunktet.
De bedste hilsner fra os alle på Højagercentret