Eden Alternativ Denmark - Højagercentret genregistreret som Eden plejehjem

Vi holdt fest igen 6. februar 2019 på Højagercentret, da vi lige er blevet genregistreret som Eden plejehjem for endnu et år af de to konsulenter i Eden Denmark.

Anbefal denne side:
genregistreret Eden Alternativ
Genregistreret som Eden plejehjem for endnu et år

Eden Denmark

skriver: 

Årsmøde i Højagercentret i går (red. 6. februar 2019).

Når man gennem længere tid har haft Eden Alternative som pejlemærke og alle ens bestræbelser herpå efterhånden er blevet hverdag og til noget naturligt, kan man pludselig tvivle på, om man "har Eden". 
Ind i mellem kan medarbejdere komme til at opfatte Eden som massevis af aktiviteter, som der ikke er tid til i den stadig travlere hverdag. I Eden-gruppen besluttede man at lave et fællesmøde, hvor hvert enkelt hjem drøftede, hvordan de arbejdede med og ville arbejde med Eden i hverdagen. Et meget givtigt møde for igen at finde ud af, hvad Eden egentlig er helt basalt. F.eks.: Bliver vi ved med at opføre os respektfuldt, selv om vi har travlt? 

Eden-gruppen er meget vigtig som tovholder for netop at komme i dybden, og man får god hjælp hertil af Milepælene.

Dette årsmøde var i sandhed også historisk, da det var det sidste med Anna Laurberg som leder, da hun går på pension til april. 
Heldigvis for os har hun lovet at fortsætte som Eden Mentor 😀

Efter årsmødet var der en fin "prinsessefest" i anledning af stedets 7 års Eden fødselsdag. Caféen var pyntet med flotte sølvduge, lyserøde flag og balloner og prinsessekroner til alle. Der blev serveret "bobler", kyskager, kaffe og lækre muffins. 
Desværre for kronprinsesse Mary og prinsesse Marie kunne de ikke være med......